Bog møder verden

Den her stod fremme i receptionen hos forlaget Rosinante&Co.

Den her stod fremme i receptionen hos forlaget Rosinante&Co.

Bogen er udkommet og er ude i verden for at blive læst. Det sidste virkede lidt skræmmende til at begynde med. På den anden side er det selvfølgelig oftest det, der er meningen med en bog. Og jeg er ved at vænne mig til det. Det håber jeg også, de otte medvirkende er. Det er  dem, der har taget den største risko ved at fortælle deres  personlige historie om stress. Og dele deres oplevelse, erfaring og tanker med os andre.

Indtil videre har bogen og de otte medvirkendes fortællinger fået en fin modtagelse. Den er også blevet stjålet. Af en journalist, der åbenbart var  så begejstret at han ville lave fire artikler om bogen, men ikke orkede at skrive teksten selv. Eller hvor han havde taget den fra. Det er alligevel imponerende for en bog, der lige er udkommet.

Den fik også fire hjerter i en anmeldelse i Politiken, og har været på besøg i et TV studie:

x

En del af indslaget kan ses her på Go’ morgen Danmarks hjemmeside

Den er også blevet flot omtalt i Femina, Alt for damerne og Information. Fagbladet Journalisten, bloggen Bogliv Berlingske Tidende og mange andre steder. Alt det er jeg selvfølgelig meget glad for. Jeg er nok allermest glad for denne reaktion fra en læser, der på bogens facebookside skrev:

“Jeg læste hele bogen igår, og den får mine allervarmeste anbefalinger. Den var heldigvis som jeg håbede, og havde fået indtryk af her på siden. Hvis den havde haft den mindste duft af positiv-psykologi-you-can-do-it, var den allerede brændt eller lagt i kattebakken. Men tværtimod, her er plads til nuancer, masser af nuancer. Alle samtalerne er lange og levende, man får fornemmelsen af god tid og ro – faktisk (det slår mig lige nu) er det aldeles u-stressende at læse denne bog. Man bliver rolig.

Der er sammenfald mellem alle bogens interview – fx det der med egentlig godt at vide det. Men mest af alt stritter de i alle mulige retninger. De personlige grunde og veje til stress er mangfoldige i denne bog, og det er det allerbedste ved den. For sådan er det jo! Og jo, jeg synes også Anne Sophia Hermansen-interviewet var særligt fint og hudløst. Men jeg kan fremhæve alle interviewene for en eller anden særlig pointe.Min ubetingede vinder er dog Jens Arentzen. Hold kæft, hvor er han klog og vild og intens, den mand. Alt hvad han siger om tillid som modstykket til stress giver så meget mening. Og så er han så røvsjov, når han formulerer sin version af pointen om at mennesker ikke skal være perfekte. At det er vores ret og pligt at “få børn med den forkerte og få for tidlig sædafgang på en torsdag eller bare komme til at kalde chefen for idiot”.

Køb den bog og læs den, hvis du kender til stress – eller bare fornemmelsen af at køre i 10. gear på en tregears-cykel. (og nej, jeg er ikke betalt af Rosinante, og jeg kender ikke Heidi Vesterberg – det er bare første gang, jeg har læst noget om stress og faktisk følte, at jeg blev klogere)”.

Tak til Muski Maya Bræstrup. Jeg kunne ikke engang drømme mig til en bedre anbefaling. Tak.

Jeg har lyst til at skrive en hel masse om arbejdet med bogen og tankerne undervejs. Men det må blive en anden dag.  Lige nu vil jeg bare gentage mig selv med et citat fra forordet til bogen:

“Hvordan jeg kom gennem stress – og blev klogere af det er ikke bare en bog om stress. Det er også en bog om at være menneske. Om kunsten at træffe de rigtige beslutninger og om, hvad nogle af os må igennem for at lære det. Det er den blevet til takket være de otte modige mennesker, der valgte at sige ja til at medvirke og åbne døren for mig og alle mine spørgsmål. Det er deres vilje til at dele deres erfaringer, tanker og sårbarhed med os andre, der har gjort bogen til mere, end jeg turde håbe, da jeg gik i gang. En bog, der kan gøre os alle sammen lidt klogere på stress, os selv og hinanden. Det er jeg meget glad og taknemmelig for.

Mit håb er, at nogle af personernes pointer vil dukke op i dit hoved næste gang, du er ved at tage et skridt i den forkerte retning. Eller næste gang du mærker, at din krop prøver at fortælle dig noget. Næste gang du hører dig selv sige ja, selv om du mener nej. Måske kan du så sige »Jeg vidste det egentlig godt. Og derfor valgte jeg noget andet.”

Følg med på bogens facebokside.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*
*