Gensyn med en fremmed

En af fordelene ved at have en Facebookprofil er: at man pludselig har utroligt mange venner. Også mange som man i virkeligheden ikke kender.For nogle måneder siden mødte jeg en af dem på gaden – journalisten og musikeren Torben Steno. Jeg har set ham i fjernsynet og bag et hammondorgel, men derudover kender vi ikke hinanden. Efter et par års facebookvenskab føles det bare sådan.

Jeg blev sgu så glad for at se gode gamle Torben den dag på gaden. Og det gjorde min krop også. Min arme røg automatisk i vejret og gik i gang med at folde sig ud til den helt store krammer. Samtidig begyndte et meget højt “Heiiiijjjjjjjjjjj Torben” at rulle hele vejen gennem min krop, op igennem struben på sin vej videre frem mod min mund og lige ind i hovedet på manden. Det var kun mine læber, der lige nåede at holde udbruddet tilbage.

De der har set Torben Steno i virkeligeheden ved, at han ikke umiddelbart ligner en mand, der vil sætte pris på at blive krammet voldsomt af ukendt dame midt på Vesterbrogade. Men på den anden side..? Det kan da godt være, at jeg tager fejl. Måske tænkte han også: Hvor er det nu, jeg har set hende der før?
Og dog. Han kunne sikkert ikke genkende mig. Jeg skal nemlig ærligt indrømme, at jeg ikke helt ligner mit profilfoto sådan en almindelig formiddag. Det gør de fleste af mine Facebookvenner heller ikke, kan jeg så røbe. Det er faktisk lidt af et problem. Især man som jeg har fået gammelkonesyn og i forvejen har skidesvært ved at genkende mennesker som jeg rent faktisk kender…Det kan hurtigt blive pinligt.

Nå, men der er selvfølgelig ikke noget forkert i at blive glad for at se Torben Steno. Det håber jeg da de fleste mennesker gør. Det var mere følelsen af gensynsglæden, der kom bag på mig. Og styrken af den. Jeg mener: jeg kender ham jo slet ikke. Jeg har bare  været i selskab med hans profil og et lille pasfoto i nogle år. Det er da egentlig noget mærkeligt noget. At man kan føle gensynsglæde ved at møde en fremmed.

Facebook er møgirriterende, overfladisk og til tider spild af tid, men det har ændret vores verden og måden vi knytter os til hinanden på. Ligegyldigt om vi vil det eller ej. Fornylig blev jeg inviteret til bryllup hos en anden Facebookven. I virkelighedens verden har jeg kun mødt bruden et par gange, men på Facebook har vi tilbragt mange gode timer sammen. Det er sådan det er med Facebook. I hvert fald for den del af befolkningen, der jævnligt opdaterer og kæfter op om alt muligt. Og det er en af grundene til at jeg beholder min profil. Vi kommer tæt på mennesker, vi slet ikke kender. Af og til bliver venner på Facebook faktisk til venner. Og nogle gange kan en fremmed faktisk godt blive til en gammel barndomsven – i hvert fald sådan i hjertet. Vi kender egentlig ikke hinanden. Det føles bare sådan her:
Gensynsglæde

4 Kommentarer

  1. Jeg tror, alle gerne vil krammes. Generelt. Torben Steno specifikt. Gid du havde gjort det. Og taget foto af det. Og lagt det på Facebook. Så ville jeg have givet det et like.

  2. Jeg tror, du har ret. Næste gang bliver det en fuld krammer.

    1. Det kunne du godt have gjort. Jeg tror skulle jeg ville have taget det pænt. Det er jo sjældent, at nogen afbryder en i egne tanker på Vesterbrogade. Og jeg kan jo nu læse, at det ville være positivt ment. Det er trods alt bedre end det modsatte, som jeg faktisk har været ude for for nylig. Men tak for denne overraskende søndagslæsning, Heidi min nye veninde!

      1. Haha… Torben. Ok. Det er en aftale. Næste gang bliver det en krammer : )

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*
*