Mentormødet 9: “Goddag. Jeg vil gerne se på lidt Halal souvenir…. “

Bloggen har været på sommerferie. Og nu må vi hellere se at komme i gang…
Den Libanesiske Frisør har også været på sommerferie. Og hun kom hjem fra sin Halalferie med gaver til mig og min kæreste. Tænk sig. Det søde menneske. Jeg fik et fint armbånd og så fik vi dem her:

Og vi tog straks gaven på....

Og vi tog straks gaven på….

Det skulle hun selvfølgelig ikke have gjort…som enhver dansker siger for at være høflig og uden helt at mene det. Da vi er en del af mentorordningen hos Indvandrer Kvindecenteret på Nørrebro har vi faktisk skrevet under på at vi ikke modtager gaver eller låner penge af hinanden. Sikkert en fornuftig regel, men nu er vi jo også meget mere end mentor og mentee og det går jo nok alligevel.

Det betød at jeg også gik på gavejagt i Venedig. Og det blev lidt af en udfordring. Selvom Den Libanesiske Frisør er liberal og moderne, så er hun muslim. Og det har – alt andet lige – konsekvenser for souvenirshopping. Det gik jo for eksempel ikke med den her:

...

Venedig er jo ellers kendt for sin fine glaskunst. Og jeg nåede faktisk at række hånden ud efter sådan en dims her:

Dejlig nem souvenir, der ikke skader nogen.. og dog.

Dejlig nem souvenir, der ikke skader nogen.. og dog.

Sådan en får hun aldrig nogensinde brug for. Hun har aldrig smagt en dråbe alkohol.
Vi kunne også vælge mellem tusindvis af mærkelige hatte, gondoler og dem her:

.

.

Den her gik på en måde heller ikke:

Sorry..

Sorry..

Vi fandt en passende ting til sidst. Men Den Libanesiske frisør læser med – så I må vente lidt med at se den. Og med denne lille fjollede souvenirhistorie:

Velkommen tilbage til virkeligheden. Lad os så komme i gang.

Om bloggen: Vil du vide, når der er nyt på bloggen  – tilmeld dig oppe i højre hjørne.
Du er velkommen til at kommentere, like eller dele. Tak fordi du læser med.

2 Kommentarer

  1. Det lyder sjovt. Og jo – det gør jeg jo lige om lidt. : )

  2. Næste gang du besøger Langeland og Æblegaarden (og det gør du jo snart, ik’?!) så må du endelig besøge det lille souvenir museum i Tranekær – Souvenariet! Underlige dimser, gondoler og Eiffeltårnet i alverdens afskygninger og fra hele verden! Måske de også har decideret halal-souvenirs …? Ellers kan du måske inspirere dem ;-)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*
*