Hvorfor har du ikke en kæreste?

 Det er Valentinesdag og så kom jeg til at tænke på denne klumme om at være single. Og drømmen om at flytte til Andeby. Fødselsdagsfesten er godt i gang, og vi sidder omkring bordet til kaffe og lagkage. Som den eneste i selskabet har jeg hverken mand eller børn eller i hvert fald ikke en mand, der er egnet til den slags fester.  Jeg tænkte egentlig ikke så meget over det, før værtindens mor meget højt og tværs hen over bordet spurgte: ”Nå, du er måske ikke blevet gift endnu?”

Øh næ. Det vidste jeg sådan set ikke, man sku’. Men det skal man åbenbart. I et land hvor 38% af befolkningen lever alene, er det i nogle kredse stadig småmistænkeligt at man er single. Eller i hvert fald noget værre noget, man må se at få lavet om på. Derfor må enhver single svare på spørgsmålet: Hvorfor har du ikke en kæreste?
De fleste hader det spørgsmål. For hvad fanden skal man svare?

Forleden blev spørgsmålet stillet i et TV program. I sofaen sad en stakkels kvinde som repræsentant for det, der åbenbart er en ny, spændende menneskeart– karrieresinglerne. Ved siden af sad to psykofiduser, der ville tjene penge på at hjælpe hende og andre karrieresingler til at holde op med at være det. Det fremgik ikke af indslaget, hvornår man er karrieresingle og hvornår man bare er single. Til gengæld spurgte studieværten, der selvfølgelig selv er gift og helt normal:
“Men hvordan kan det være, du ikke har en kæreste? Det er jo ikke fordi, der er noget galt med dig?”

Et godt eksempel på at spørgsmålet “Hvorfor har du ikke en kæreste?” ikke bare bygger på en slet skjult antagelse om, at alle bør have en kæreste, men også  på, at der må være noget galt med dem, der ikke har det. Det er derfor, jeg af og til drømmer om at flytte til Andeby. I Andeby er det ikke spor mærkeligt at være single. Kun de allermest kedelige bipersoner er gift med nogen og alle de rigtige hovedpersoner er singler. Anders And er småkæreste med Andersine, men de bor hver for sig  og lever i en supermoderne alternativ familieform. Det samme gælder Mickey, Klara Kluk, Bedstemor And og fætter Vims. De er alle sammen singler.
I princippet kunne tv serien Sex And The City lige så godt have foregået i Andeby som i New York.  Slutningen skulle nok bare lige laves om. I serien bliver de fire kvindelige hovedpersoner nemlig ”reddet” til sidst ved at blive gift eller noget, der ligner. Den går ikke i Andeby.

I Andeby får man heller ikke børn. Man får nevøer og niecer. Singlelivsstilen i Andeby skyldes vist mest, at Walt Disney ikke mente, at ænderne kunne have et sexliv. Det kunne virke stødende på de unge læsere. Man kan selvfølgelig undre sig over, hvorfor det er mere passende at gå rundt uden trusser på, men det er nu ikke det, der er min pointe.
Hvis jeg boede i Andeby ville ingen stille ”hvorfor-har-du-ikke-en-mand” spørgsmålet. Jeg ville heller ikke stå til et bryllup og høre  brudens onkel – der stod tre meter fra sin kone  – sige: “Du er jo sådan en dejlig kvinde. Hvorfor har du ikke en mand?”
For derefter at give mig sit visitkort…
Og da jeg jeg undrede mig over, hvad jeg med skulle det, fik jeg det smålumre svar:
”Hvis du ikke ved det, så kan jeg bedre forstå, at du er single…”

Den slags sker ikke i Andeby. Nu er jeg jo ikke en and, så måske skulle jeg gøre som min kloge og smukke veninde. Hun fandt nemlig på et rigtigt godt svar. Når nogen stillede det forhadte spørgsmål, lænede hun sig fortroligt ind mod spørgeren som om hun skulle til at afsløre en dyb hemmelighed. Og når hun så havde spørgerens fulde opmærksomhed, brølede hun sit svar: “FORDI JEG ER SÅ GRIM….!!”

Det morede vi os meget over. Nu har hun mødt sin elskede og slipper for at skræmme livet af flere idioter. I hvert fald indtil hun bliver skilt. Måske er det derfor hadespørgsmålet bliver stillet så tit. Når de, der før var single, bliver gift, er de lykkelige par blevet skilt – og så skal der eddermaneme stilles spørgsmål….!

I dag er jeg helt fri for den slags spørgsmål. Jeg er nemlig blevet gift og mange tror også jeg er blevet normal.  Alligevel har jeg besluttet mig for, at jeg ALDRIG vil stille nogen det spørgsmål.  Stik mig en flad, hvis jeg gør det alligevel….

Happy valentine og masser af kærlighed til alle. Især til dig, der lige for tiden er single.

Klummen har været trykt i ALt for damerne for ca. 6 år siden.  

2 Kommentarer

  1. Heidi, jeg døde en lille smule af grin og glæde, da jeg læste din klumme! Fik netop spørgsmålet forleden aften, og som sædvanlig vidste jeg ikke helt, hvad jeg skulle svare.
    Tit væver jeg mig ud i lange forklaringer, fordi singleheden ligesom skal undskyldes. Man er jo lidt gak uden en kæreste. Eller noget. Og det er pænt svært at få folk til at forstå, at der er så meget andet, der fylder ens tid og liv ud, at jeg slet ikke er optaget af det emne pt.
    Næste gang gør jeg som din veninde!

  2. Du er meget velkommen. Og ja. det er jo det. Der er jo ikke noget svar på det spørgsmål. Jeg kan afsløre, at det ikke er nok at være gift. Man skal vist også helst have børn for at være sådan helt normal. Du har da en rigtig ud af to. : )
    Det er meget mærkeligt med det der normalitetsbegreb. Der er jo ingen, der er rigtigt normale. Alligevel. Tak for din kommentar, Karen. Altid dejligt at få kommentarer her på bloggen.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*
*