Klog af stress

Førsteudgaven

Førsteudgaven

Har flere gange fået et tip om, at den populære psykologiprofessor Svend Brinkmann nævner min bog i sine foredrag. Det er jeg selvfølgelig glad for. Især fordi han efter sigende beskriver den som velskrevet og i forhold til sin genre –  usædvanlig god. Tak for det .Brinkmann nævner vist mest bogen for at understrege en af sine pointer ved at causere lidt over undertitlen “….. – og blev klogere af det”.

Jeg er sådan set fuldstændig enig med Brinkmann. Tidens tendens til at ALT skal være en udvikling og at alt helst skal føre til eller ende i noget positivt, er en fis i en meget stor selvudviklingslygte. Det er ikke alt i livet, der ender med en frisk positiv vinkel til sidst. Slet ikke. Nogle ting i livet ER bare svære og smertefulde. Det er et vilkår. Det er sådan livet er.

Nu vil jeg jo ikke blande mig i Brinkmanns foredrag eller hans pointer. Men jeg vil meget gerne forklare, hvorfor bogen hedder: Hvordan jeg kom gennem stress – og blev klogere af det.  Det er ikke sikkert, at det var det rigtige valg, men vi valgte den undertitel af tre grunde:

1. Fordi vi ville give stressramte læsere et opmuntrende skulderklap.
De står midt i en ekstrem hård krise og vi ville gerne sige: hold ud. Man kommer igennem det
2. Fordi de otte medvirkende i bogen ER blevet klogere.
Det er i hvertfald den historie, de fortæller i bogen…: )
3. Men allermest: fordi jeg simpelthen tror på, at det er sandt. Alt det svære i livet – alt det, der gør skideondt og er hårdt at komme igennem – gør os lidt klogere. Både på os selv og på andre mennesker. Sådan har det ihvertfald været for mig. Og de fleste mennesker jeg kender, har interviewet eller læst om.

Vi har en gammel talemåde, der siger det samme: “Klog af skade”. Det er jo sådan, det er. Man står med en hammer og slår sig selv over fingeren. Det gør ondt. Næste gang passer man mere på sin finger. Eller man kommer til at give sit hjerte til den forkerte. Et eller andet fjols, der ikke kan finde ud at passe godt på det. Det gør også ondt. Næste gang giver man det til en, der er mere varsom. Forhåbentlig.  Man bliver klog(ere) af skade. Og jeg kan egentlig ikke se, hvorfor det er forkert.
Når det gælder stress, kan lærdommen sagtens være: Jeg vil ikke lade tempoet på min arbejdsplads, kravene, chefen, samfundet, systemet, mine egne ambitioner ….eller hvad det nu kan være…..presse mig så hårdt., at jeg går ned på det. Jeg vil passe på mig selv. Og på mine kolleger.  Den lærdom håber jeg virkelig, de fleste stressramte tager med sig ud på den anden side. Stress er noget lort. Det er også en erfaring. Og ja, jeg håber, vi alle sammen bliver bare lidt klogere af det.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*
*