Københavnerkrig: Har vi vænnet os til mord?

...

Søndag aften blev en dreng på 17 år skudt i hovedet to gange. Teenagedrengen stod sammen med sine venner i en kiosk i et kvarter i København. Få timer senere var han død.

Han er det tredje dødsoffer for skyderier de sidste fire måneder. Fire måneder med 35 skudepisoder relateret til bandekrigen. 35 gange har en eller flere personer i København rettet et skydevåben mod et mål og tre gange har kuglen ramt og dræbt et menneske. Ikke i en eller anden fjern krig, hvor soldaterne ved, hvad de kæmper for eller imod. Men her. Lige her i hovedstaden, hvor vi bor.

Morgenen efter gik jeg på Facebook, og blev som altid mødt af spørgsmålet: Whats on your mind?

Jeg skulle lige til at skrive noget om anemoner, så slog det mig: Hey. Hvad tænker du på? Du har lige læst, at en dreng på 17 år er blevet skudt., og så vil du skrive om anemoner i Hareskoven!! Jeg scrollede gennem mit Facebook feed, og så at jeg ikke var den eneste, der brugte sin statusopdatering på forår. Ok, der var også links til sjove videoer med hunde, artikler om offentlighedslov og en kvindelig komikers kønshår. Og en masse forår, nybagte boller og fotos af morgenmad.

I mit feed fandt jeg to kommentarer om skudepisoden. og den 17 årige dreng, der aftnen før var blevet likvideret i København. To kommentarer – og den ene af dem var en joke.

En meget dårlig joke. Det var vi  flere, der gjorde opmærksom på, og det kom personen bag også selv frem til. Han slettede ordene og undskyldte. Det satte en debat i gang over alt på FB og på forsiden af netmedierne BT og DR.  Ikke en debat om den døde dreng, de vanvittige skyderier og hvad fanden vi skal gøre for at stoppe dem. En debat om Henrik Dahl.  En debat om forargelse, humor og så selvfølgelig en intens debat om, hvorvidt Henrik Dahl var et fjols eller en helt fordi han turde erkende sin fejl og sige undskyld.

Facebookdanmark gik hurtigt videre til historien om, at Lisbeth Østergaard havde sovet over sig, før morgenvagten i Go morgen Danmark. Og så kom vi endelig frem til dagens helt store debatemne. Emnet, der fik tusindvis af vrede og ophidsede forældre til at sætte sig til tastaturet og sende rasende vrede mails, og kommentarer ud i verden. Om den pige, der havde fået en billet til koncert med One Direction i Go’ morgen Danmark. Og uretfærdigheden i, at deres egne børn ikke fik det samme. Det kan man se mere om: her

Det sker samme dag , hvor to forældre har fået besked på, at de har mistet en søn. At ders teenager er død, fordi han blev skudt i hovedet i en kiosk i København. Hvorfor bliver vi ikke vrede over det?

Det burde få raseriet op i alle forældre. Alle danskere. I stedet bliver vi vrede over, at vores børn går glip af en koncertbillet. Verden er mærkelig. Især på Facebook. Mens debatten raser derinde, fortsætter skyderierne i København. Bandekrigen lever sit eget liv, mens vi kæfter op om lærerkonflikt, offentlighedslov, Blachman og en komikers kønshår.

Arkivfoto: Mik Eskestad.

Arkivfoto: Mik Eskestad.

Hvad sker der med os, Danmark? Har vi vænnet os til mord og likvidering på gaderne? Er vi magtesløse eller bare ligeglade? Går vi ud fra, at alle skyderier er banderelaterede – og derfor deres egen “skyld”? Hvordan ville vi reagere, hvis den dreng var blevet skudt ned på en hipsterbar i Kødbyen eller en kaffebar på Østerbro?

Vi har mistet en af vores drenge, men vi gider ikke tale om det. Det går jo ikke, vel? Hver gang det sker, har vi mistet mere end et menneskeliv. Meget mere.

3 Kommentarer

  1. Hej Heidi
    Tror desværre vi er blevet for ligeglade … Men du har ret i vi ikke “burde” være det!
    Kh Sannie

  2. Nej. Jeg har forsøgt at finde en facebook side mod bandekrig – og jeg har kun fundet en enkelt med ret få medlemmer. Tankevækkende. Kh

  3. Pingback: så blev jeg tavs | TANKER BAG

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*
*