Mentormødet 11: Kulturkløft i frisuren

I oktober blev jeg gift. Det kom som en overraskelse for mange –  også lidt for os selv. Vi faldt over det perfekte sted og den endelige beslutning blev truffet fire uger før brylluppet. Vi fik pludselig meget, meget travlt. Jeg skulle for eksempel helst se nogenlunde pæn ud på bryllupsdagen og nogen skulle sætte mit hår og lægge min makeup. Det virkede naturligt og rigtigt at bede min mentee, Den Libanesiske Frisør, om at løfte den svære opgave. Hun slog hænderne sammen i begejstring over at hendes mentor skulle giftes, og tilbød straks, at det skulle være en gave fra hende til mig. Det skulle vise sig, at det også blev lidt af en opgave  – og et kulturelt frisuresammenstød.

Jeg havde selvfølgelig tænkt over, at libanesiske kvinder nogle gange har en lidt anden stil end danske kvinder. På den anden side kender hun mig så godt, og jeg elskede tanken om, at hun skulle gøre mig brudeklar.  Jeg satte mig glad i frisørstolen, mens jeg forklarede, at det skulle være så naturligt som muligt.
“Ja, jeg ved det. Naturligt. Du bliver meget, meget smuk, “sagde hun og gik i gang.
To timer senere fik jeg et spejl i hånden. Jeg løftede spejlet og stirrede på en ukendt kvinde. En kvinde med en meget flot og festlig opsat frisure og sorte streger om øjnene. Alt sammen perfekt udført og meget flot. Det var bare ikke rigtig mig.

“Øhm…Det er meget flot, men det er altså ikke helt mig,” mumlede jeg i et forsøg på at sige det på en pæn måde. I andet forsøg blev makeuppen perfekt. Og så prøvede vi med en ny frisure. Og en til. Og så aftalte vi at prøve igen en anden dag.

Problemet var nok, at jeg ikke selv vidste, hvad jeg ville have.  Jeg havde ikke fundet kjolen endnu, så jeg fablede lidt i alle retninger. Jeg fablede lidt om 50erlook, men ikke helt sådan rigtigt alligevel. Jeg fablede om flot opsat frisure, men på en  løs og helt naturlig måde. Jeg ville  gerne bevare mine krøller og ligne mig selv, men alligevel se helt anderledes ud. Det var ikke så nemt at forklare. Og vi havde tydeligvis forskellige opfattelser af, hvad naturlig er.

Næste gang forsøgte jeg at forklare det bedre. “Ja, jeg forstår det godt. Det skal være naturligt, og jeg har fundet det rigtige nu. Du bliver meget, meget smuk”, sagde Den Libanesiske Frisør og gik i gang. Det var superflot. Virkelig flot. Ghina er en meget dygtig frisør og det var en fantastisk frisure. Det var heller ikke rigtig mig.
Nu var det ikke rigtigt sjovt længere. For nogle af os. Jeg var en presset, træt og nervøs kommende brud som OVERHOVEDET ikke havde tid til det her. Hun var en dygtig frisør med en ret besværlig kunde, som også var hendes gode veninde og mentor.

Situationen var let anspændt, og det kunne alle i salonen mærke. Også de to andre kunder i salonens baglokale, der kun er for kvinder. De var begge stærkt begejstrede for min frisure og undrede sig over mine forbehold:
“Jamen, det er lidt for….. flot”, forsøgte jeg at forklare og kunne godt selv høre, at det lød lidt underligt.
“….Men skal du ikke giftes? Skal du ikke være meget flot på din bryllupsdag?
Når vi skal giftes, så skal vi ligne prinsesser,” sagde en af kvinderne.

Vi sad simpelthen midt i en kulturkløft. En slags kulturel hårskilning. Forskellen på Libanon og Danmark afspejler sig ikke kun i religion og traditioner. De afspejler sig også i vores festtraditioner, frisuren og farven på vores makeup. Nu er der sikkert mange danske kvinder, der kan lide den slags meget festlige frisurer, men sådan en kvinde er jeg ikke. Jeg ville også være flot, festlig og smuk, men på den danske måde. Afslappet, uhøjtideligt og uden for meget fis, stive krøller og hårlak. Det blev til en længere  – og sjov-  snak. Om hvorfor danske kvinder helst underspiller lidt, mens libanesiske kvinder trykker festpedalen helt i bund og giver fuld gas.

Da jeg forlod salonen havde Den Libanesiske Frisør fjernet alle hårnåle og  løsnet mit hår. Alle mine krøller var væk og jeg lignede det, jeg var. En dame med opsat hår, der lige havde slået håret ud for at gå i seng. Det var faktisk virkelig pænt. Samme dag fandt jeg kjolen. Nede i en kælder i byens fineste vintagebutik FN92. Kjolen var helt anderledes end jeg havde forestillet mig, men det var den rigtige. Det kunne jeg mærke. Og se på mine egne og min venindes øjne. Og både hår og makeup passede perfekt.

Da dagen kom faldt alt på plads. Min frisure blev en slags hårets kulturbro mellem to forskellige fest-og frisurekulturer. Den Libanesiske Frisør kunne ikke komme til brylluppet, men hun var med mig alligevel. Og gav mig  den smukkeste bryllupsgave.
Jeg kunne gå glad ind i kirken til min mand med fuld hollywoodhår og en makeup, der passede perfekt til min vintagebrudekjole. Naturligt og alligevel helt anderledes. Og libanesisk på min helt egen måde. Tak for det.

Kulturmøde

Kulturmøde

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*
*