Leggings forbud – nu!

Nu vil politikerne igen blande sig  i kvinders påklædning. Det ville de også tilbage i 2009, hvor jeg skrev denne tekst.  Jeg synes, den fortjener en genudsendelse i dagens anledning:images

Nå, nu er moden kommet til Christiansborg. Dette er åbenbart året, hvor en række danske politikere pludselig begyndte at interessere sig voldsomt for mode, tekstiler og kvinders beklædning. Normalt er det mest designere og damebladsredaktioner, der bruger kræfter på den slags, men nu er beklædning røget til tops på den politiske dagsorden. Modetrends er ellers ikke ligefrem noget, der har sat sit præg på Christiansborg, og da slet ikke på politikerne. Det har i hvert fald ikke set sådan ud.

De fleste politikere plejer at optræde i hver deres udgave af en partiuniform. Bredriflet fløjl, trøjer og store tørklæder er et tydeligt signal om venstrefløj, mens slips, skjorter og nydelige sko indikerer midten eller noget høj- refløj af en art. Det er på en måde meget brugervenligt. Vi behøver ikke høre efter, hvad de siger, men kan bare bruge elevatorblikket for at kende deres synspunkter. Politikernes påklædning er en sag mellem politikerne selv og deres stylister. Det blander vi os andre os ikke i. Til gengæld plejer politikerne heller ikke at blande sig i, hvad den danske befolkning vælger at tage på. Men de tider er forbi. Nu er kvinders garderobe pludselig blevet en sag for Folketinget.

Den udvikling er jeg ærligt talt stærkt tilfreds med. Jeg har ofte ønsket, at statsmagten ville gribe ind over for enkeltpersoners valg af beklædning og stil – ikke mindst min egen. Allermest har jeg savnet politisk handling i forhold til diverse besynderlige modepåfund. Disse massive modetendenser, der falder som små klyngebomber over hele landet og pludselig får alle mennesker til at tage den samme slags tøj på. Også selv om det i virkeligheden ikke rigtigt klæder nogen.

Den lovgivende magt kunne for eksempel have sparet os for meget med et indgreb over for lavtaljede jeans. De jeans, som vi alle sammen var tvunget til at gå rundt i, fordi det var helt umuligt at få andet. Man kunne jo ikke cykle bagved kvinder uden at få ufrivilligt udsyn til g-streng og baller. Og hvis man forsøgte at holde blikket på deres forsider fik man indblik i antallet af dellerne på maven eller direkte kig til kønsbehåringen. Det var ærligt talt ikke et kønt syn. Vel?
Det samme gælder den periode, da alle pludselig skulle gå i haremsbukser, hvor numsen hang et sted nede ved knæene. Mærkeligt lange kroppe og lavthængende numser, der svinger voldsomt frem og tilbage ved hvert skridt, skreg på politisk handling. Meget gerne et forbud.

Indtil videre har den politiske modedebat kun haft fokus på et enkelt stykke tekstil, som næsten ingen kvinder igår med. Men kære politikere – vi HAR altså større problemer her i landet. Leggings for eksempel. Uhyggeligt mange danske kvinder i alle aldre og størrelser viser sig offentligt i leggings. Langt de fleste med et meget uheldigt resultat. Jeg gør det selv, og det ser faktisk helt barokt ud, når jeg rigtigt kigger efter. Hvad nytter det, at kvinder ifører sig smukke kjoler, når vi samtidig trækker leggings op under kjolen – og forvandler smukt buede dameben til korte, kraftige stolper?

De leggings der engang bare hed gamacher, er godt på vej til at smadre hele kvindens image som et forførende feminint væsen. Nogen må gøre noget. Derfor: Kære statsminister. Nedsæt et leggingsudvalg nu og forbyd dem. Eller endnu bedre: hvorfor ikke rydde alle butikker i nattens mulm og mørke, sætte alle leggings på en flyver og nægte enhver form for humanitært ophold eller familiesammenføring?

Kom nu, Lars Løkke. Grib chancen, og vis lidt politisk mod(e).

Trykt i ALT for damernee, 44/2009

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*
*