Må kvinder vælge barslen fra?

FarDagens debat om fædre og øremærket barsel viser – igen – hvor meget ord betyder. Skal fædre tvinges til barsel eller skal dele af barselsperioden øremærkes til fædre?

I min verden er det  moderne at være far og på barsel. Mange af de mænd jeg kender,  kunne ikke drømme om at snyde sig for sig selv for den oplevelse. Eller deres børn for den sags skyld. Men min verden er langt fra hele Danmark. Meget langt fra.

Og ja. Der er mange årsager til at, at det stadig mest er kvinderne, der bruger barselsperioden.  Vi har ikke ligestilling på lønsedlen. Vi har heller ikke ligestilling i vores forventninger. Vi forventer at kvinder kan lide at være på barsel. Hvad tænker vi om mænd, der vælger barslen fra? Hvad tænker vi om kvinder, der vælger barslen fra  – eller bare hellere vil på arbejde? Er hun under mistanke for at være en dårlig mor –  mens han bare er en …far?

Sidste år skrev jeg en artikel om to kvinder og deres erfaring med at være på barsel. Den ene blev sindssyg af kedsomhed, og droppede sin barsel nummer to. Og delvis også nummer tre. Den anden følte sig hensat til 50erne. Bare uden det smarte look…

Det kan du læse mere om her:
Må vi godt kede os på barsel?
Artiklen har været trykt i Femina.

Om bloggen: Vil du vide, når der er nyt på bloggen  – tilmeld dig oppe i højre hjørne. 
Du er meget velkommen til at kommentere, like eller dele. Tak fordi du gider læse med.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*
*