Københavnersnude – Et duftportræt af København

Lugten af København skifter med årstiden og hvert kvarter har sin helt egen duft. Derfor tog jeg dufteksperten Joel Leonard med på en tur gennem byen for at tegne et duftportræt af Kongens København. Det blev til en artikel i Politiken tilbage i 2005, og en af de historier, jeg har været allermest glad for at lave. Derfor genudsender jeg den her. Duften af København er stadig den samme.

Læs artiklen i pdf version – eller læs teksten herunder:
Københavnersnude del 1
Københavnersnude del 2

Københavnersnude

Lugten af København skifter ikke bare med årstiden. Hvert kvarter har sin egen duft. Dufteksperten og parfumeskaberen, Joel Leonard tog Politiken ved næsen på en tur gennem byen for at tegne et duftportræt af Kongens København.

Næseborene er foldet helt ud. Resten af dufteksperten Joel Leonard står midt på en trafikeret Nørre brogade og snuser lugten af Nørrebro ind: »Orientalske krydderier, dansk kirkegård, frugt, krydret armsved. Og aggression«.
København lugter, og hvert kvarter bidrager med sin særlige duft. Vesterbro lugter af humle. Og på Østerbro kan særligt følsomme lugtorganer få færten af brændt kød, når vinden fra Bispebjerg krematorium står i den rigtige retning. Eller den forkerte. Alt afhængig af næsen. Joel Leonards udgave er ikke helt almindelig. Som parfumeskaber og antropolog med speciale i duft lever han af sin næse, og blev han placeret et sted i København med bind for øjnene, ville han hurtigt vide, hvor han var. Alene på grund af lugten. Med hans veludviklede lugtorgan som guide, er vi gået ud i gaderne for at opleve København gennem næsen. På jagt efter de dufte, der hver dag påvirker københavnerne, og sender medde- lelser gennem luften, selv om langt de fleste af byens næser og deres ejermænd ikke bevidst lægger mærke til det.

“København er enestående, fordi vi i en forholdsvis lille storby får så mange forskellige duftoplevelser. Vi har den salte havlugt fra havnen, kanalerne, hvor havlugten forandres og ferskvandsduften fra søerne. Og så snart man bevæger sig væk fra vandet, og ud i bro- kvartererne ændrer duftene sig gevaldigt. Som københavnere kan vi passere gennem mange forskellige duftkulis- ser bare ved en gåtur på et kvarter. Jeg behøver ikke rejse til Spanien for at opleve helt anderledes og nye dufte. Jeg kan bare tage til Nørrebro”, siger Joel Leonard, der bor på Østerbro.

Det er blandt andet byens placering ved vandet, den forholdsvis lave bebyggelse og brokvartererne, der gør København til en særlig duftoplevelse i forhold til så mange andre storbyer. Fugtigheden fra vandet forstærker duftene, og vinden fra havet blæser skiftende duftindtryk gennem byen. For tiden har København taget sin efterårsparfume på, og byens puls banker tunge sødmefulde dufte ud i gaderne. Den helt store duftkilde er nemlig parkerne og byens mange grønne områder. Skulle man hælde lugten af København på flaske og kalde det en parfume, måtte det ifølge Joel Leonard blive en serie. En lang duftserie med navne som: Efterår, sensommer eller forår i København.

“At sælge København som en duft ville være snyd. Andre storbyer kan have en enkelt duft som Paris og Havana parfumerne, men hvis man virkelig elsker og kender København, er man nødt til at skabe mindst fem forskellige dufte. Hver årstid giver byen sin helt specielle duft, og sensommeren og det tidligere efterår i København er noget for sig. Med alle de grønne åndehuller er byen mærkeligt nok stadig i har- moni med naturen, og det giver en naturlig cyklus i duftene. Tænk bare på Søerne, når kastanjerne blomstrer i maj, og spreder en fantastisk parfume ud over hele området. Eller når guld- regn og syren afgiver deres næsten bedøvende duft hist og pist f.eks. nede ved Østre Anlæg. Man bliver helt høj af duften, og det påvirker hele bybilledet. Den tunge og sensuelle sensommerduft er min yndlingsduft, og det er netop nu, at København virkelig praler med sin erotik”, siger Joel Leonard.

Kanalerne og havnen

Christianshavn er umiddelbart ikke særligt erotisk denne onsdag eftermiddag. Og dog. Efter et par indåndinger ved kanalen fyldes næsen af gammelt, vådt træ, tjære og bejdse fra bådene og lugten af vandet fra kanalerne. Blandet med lugten af ciga- retrøg og øl fra tre mænd på en bænk og en gæragtig mo- den duft fra bladene, der sta- dig holder sig fast i træerne. Christianshavn lugter af Danmark i gamle dage, mener Joel Leonard, og giver især brostenenes jordduft æren for det. Vi runder et hjørne, bevæger os ned mod havnen og straks fortrænger den salte havlugt alt andet.

“Det er fantastisk. Pludselig kommer den rene friske havluft og lugten af tang, og den duft kan du altså få mange steder i byen, når vinden tager den med sig. På grund af den lave bebyggelse kan vinden bære duftene meget langt. Ved pålandsvind kan jeg sidde på Østerbro og pludselig få lugten fra Lynettens rensningsanlæg, og kommer vinden fra Bispebjerg, kan jeg faktisk lugte, når krematoriet er i brug. Det er måske ikke så charmerende, og det tog mig lang tid at finde ud af, hvor den lugt kom fra. En helt bestemt lugt af brændt kød. Lidt som barbecue, men man er ikke tvivl om, at det er menneskekød”, siger Joel Leonard, der måtte cykle rundt med et kort i hånden og næsen som kompas for at finde frem til synderen.

Ikke altid en gave

En veludviklet lugtesans er altså ikke altid en gave. Hver gang vi trækker vejret, modtager vi duftindtryk, og selv om de færreste er så duftbevidste som Joel Leonard, bliver vi alle sammen påvirkede af byens skiftende dufte. Meget mere, end vi tror.
“Døgnet rundt får vi meddelelser gennem luften. Sover du i et rum, hvor der er ildebrand, vil du vågne, fordi din næse fortæller dig, at det brænder. Lugtesansen er ikke bare et middel til nydelse, men også en instinktiv overlevelsesmekanisme, vi bruger hele tiden. Også når vi går rundt på gaderne i København,”, siger Joel Leonard, der oprindelig er fra New York, men betragter sig selv som københavner – efter at duften af en dansk kvinde bragte ham til byen for 37 år siden.

Indre by

På Kongens Nytorv kommer havlugten stadig i små briser. Afbrudt af pølsebod og bilos. Længere oppe ad strøget forsvinder havlugt og bilos, og fliserne fortrænger naturen. Til gengæld bliver parfumer, aftershaves og kropslugte kraftigere. En skarp lugt af urin ved tele- fonboksene på Nytorv får næseborene til at snøre sig sammen i akut selvforsvar. Andre steder folder de sig ud til duften af brændte mandler, kaffe og læder fra skindforretnin- gernes åbne døre.

»Duftene er flygtige her. De skifter hele tiden, og der er mange af dem. Man bliver helt overvældet. Ham, der går foran os i den røde trøje, har en kraftig kropslugt. Jeg tror, han er østeuropæer«.

Ifølge Joel Leonard har en gennemsnitsdansker med kommunefarvet hår og blå øjne en karak- teristisk svag kropslugt modsat de fleste sydlændinge. Jo mørkere og mere behårede vi er, jo krafti- gere er vores kropslugt. Foran en fodgængerovergang vender Joel Leonard sig efter en lugt, kun han bemærker.
“Der er en, der er ked af det, men jeg ved ikke, hvor det kommer fra. Det er en lidt ubehagelig lugt. Vi udsender konstant duftsignaler gennem kropslugten, der fortæller, hvordan vi har det både fysisk og psykisk. Angstens sved har en helt anden duft, end den du får i et fitnesscenter. Det ved alle fra eksamensbordet, og virkelig deprimerede mennesker lugter kraftigt og dyrisk. Lidt som gorillaer. Vi kalder det for den sjette sans, men det er hormonelle duftstoffer, som vi instinktivt reagerer på. Ligesom dyrene. Du kan stå foran en gyde og få fornemmelsen af, at du ikke skal gå derind. Det er din næse, der fortæller dig, at der er fare på færde«, siger Joel Leonard.

Vesterbro

Er man ude på noget, er kvarteret omkring Hovedbanegården et godt sted at lure på sit offer. Stan- ken af urin lammer enhver næse og giver knockout til al finere duftkommunikation. Det udendørs pissoir er i luften et godt stykke ned ad Istedgade sammen med lugten af skrald, plastik og overdøvende parfumer fra porno- forretningerne. Og Wunderbaum, mener Joel Leonard. Alt sammen krydret med indisk madlugt.
Så kommer vi til Gasværksvej, og her skiller ikke kun gaden, men også duften i to. På den anden side erobrer citroner, æbler og krydderier fra grønthandlernes butikker duftmagten, og ved Enghave Plads tager træerne og den karakteristiske lugt fra Carlsberg imod.

»Lugten af humle skifter mellem en svag krydret blomsterduft i retning af kamillete og øllebrød. I dag er det øllebrød, kan jeg lugte. Går næsten over i let hestepære«.

Tidligere var det ikke kun Carlsberg, der lugtede af øllebrød. Københavnernes kostvaner har ændret sig gennem de sidste 50 år, og det har deres kropslugt også. Før fyldtes trappeopgangene hver aften med duften af stuvet hvidkål, mors frikadeller stegt i margarine, flæskesteg og brun sovs. Lugten sivede ud i gaderne fra køkkenerne – og med nogen forsinkelse også fra københavnernes kroppe .Til gengæld var der ikke den store risiko for at komme til at sidde ved siden af en hvidløgslug- tende københavner.

»Det var næsten umuligt at fat i et fed hvidløg dengang. Man skulle nærmest tage til Paris for at få den slags eksotiske varer. I dag er lugten af hvidkål næsten forsvundet, og i stedet er luften fuld af hvidløg, karry, citrongræs og alverdens eksotiske krydderier. Derfor er baggrundsduften i gaderne helt anderledes i dag«, siger Joel Leonard.

Vil man gå på jagt efter fortidens dufte, er gode gamle danske værtshuse med servering af traditionel dansk mad et godt bud. Især hvis man med sin fantasi tilsætter et stænk af datidens damers cerutrøg og herrernes hang til hår- og duftevand.

Frederiksberg

I Frederiksberg Have er der ikke brug for fantasi. Allerede ved indgangen byder blomsterbedene vel- kommen med lavendel, salvie ogrosmarin, og længere inde føres næserne gennem dyb skov, nyslå- et græs og søde blomsterdufte.

»For mig er en sejltur i Frederiksberg Have en årlig duftbegivenhed. Havens dufte opleves på en helt anden måde fra vandet. Takket være de dygtige gartnere og blandingen af plejet og uplejet natur er haven en fantastisk duf- toplevelse med alt fra svampe til gamle egetræer. Nu kan man også lugte Zoologisk Have. Jeg tror, det er en bjergged«, siger Joel Leonard og nærmer sig ekstase i sin begejstring over haven, der står øverst på hans dufthitliste.

Ude på gaden forklarer han, at temperaturen altid er tre til fire grader lavere på Frederiksberg på grund af afstanden til havnen. Det præger duftbilledet med knap så mange skiftende, men til gen- gæld stærke dufte. Vi stiger på en af Københavns busser, der kan være et sandt duftbombarde- ment, og for manden med næsen, sjældent en fornøjelse.

»De er overfyldte, og udluftningen er ofte dårlig. Har man bare to ildelugtende mennesker, lider hele bussen under det. Nogen gange kan jeg lugte, at ham ved siden af er vvs-mand, en anden har været på værtshus, eller at et ungt par lige har elsket. Det kommer alt sammen frem i bussen, og det kan være for mange uvedkommende meddelelser at få på en gang«.

Nørrebro

På Nørrebrogade er vi tilbage i byen. Men langt fra Strøgets flygtige, fine dufte. Parfumerne er orientalske, krydrede og præget af tunge blomsterdufte, og luften er tung af benzin og diesel. Et sted over Assistens Kirkegårdens mur forenes lugten af træer og planter med krydderier, shawarma, citroner og armsved. En kølig svedlugt med en snert af kalk og noget svagt elektrisk, der ifølge dufteks- perten er et tydeligt tegn på aggression. Ikke fordi folk på Nørrebro er aggressive i sig selv, men fordi der er så mange af dem, og de skal alle sammen forbi, videre og igennem. Nu.

»Lige meget, hvem du er, og hvordan du ellers lugter, trænger kamphormonerne igennem, og modtagerne af duftene reagerer på samme måde. Det bliver næsten en duftuniform, alle har på. Men den er med til at gøre Nørrebrogade til en af Københavns mest spændende gader for lugtesansen. Duftene er helt anderledes her og et fantastisk møde mellem arabiske kager, tropiske frugter og grønsager og gammel dansk kirkegård. Næsten som et duftsymbol på det multietniske liv, der leves herude«.

Deres udsendte næser bevæger sig mod duftrejsens afslutning. Ved det sidste stykke af Nørrebro- gade på vej mod søerne går lugtmekanikken i natostilling som forsvar mod dunsten fra bussernes bagpartier. Indtil søerne kommer til undsætning med sine ferskvandsdufte og en befriende fornemmelse af åbenhed. Efterårsparfumen trænger tydeligt igennem, og man ånder automatisk dybt ind for at fylde hele kroppen med København.

»Det er det, der er så fantastisk. Der er nye dufte lige rundt om det næste hjørne. At opleve Køben- havn gennem næsen giver mig følelsen af at være ude og rejse i en fremmed by – uden at betale for det. Sådan tror jeg, de fleste vil opleve det. Duftene ligger lige derude. Det gælder bare om at gå frem efter næsen«.

 

Boks:
Oplev København gennem næsen
Læg en duftrute gennem byen, og tag gerne familien med. Det skærper duftbevidstheden at tale om oplevelsen. Følg evt. duftekspertens personlige anbefalinger:

  • De kongelige stalde. Kun for folk med hang til hestelugt,
    Søerne. Især i maj når kastanjetræerne blomstrer.
  • Højmessen lørdag i den russisk-ortodokse kirke i Bredgade. En særlig duftceremoni med masser af røgelse, sang og ingen ord.
  • Frederiksberg Have, Haveselskabets Have og Søndermarken i en duftende treenighed: Kan opleves hver for sig, men er tilsammen en enestående duftoplevelse.

Følsomme næser bør undgå:

  • Overfyldte busser. Især linje 5 A
  • Lynettens rensningsanlæg
  • Ethvert krematorium i brug
  • Dyrehandler med dyrefoder, fugle, kaniner og aber. En nasal turn off
  • Rækken af telefonbokse på Nytorv

Manden med næsen
Dufteksperten Joel Leonard, 60 år, er født i New York, men har de sidste 37 år boet i København. Blev oplært af sin mormor, der allerede tidligt opdagede hans veludviklede lugte- sans. Uddannet antropolog med speciale i dufte som kulturudtryk fra Københavns Universitet. Og som røgelsesblander i Japan.

Lever af sin næse som skaber af personlige parfumer til private kunder, foredragsholder og underviser i bl.a. duft- marketing – bevidst brug af dufte i markedsføring og design – på Handelshøjskolen og Danmarks Designskole. Iscenesætter også særlige duftudstillinger for museer, herhjemme bl.a. på Nationalmuseet og Rosenborg Slot. Udgav i 2001 bogen ’Lugten af penge’ om duftmarketing.

Lugtfakta

  • Lugte opleves stærkere ved daggry og solnedgang. Blandt andet på grund af fugtigheden
  • Lugtesansen kaldes også for mindernes sans. Den er nært knyttet til hukommelsen og følelserne, og derfor kan en bestemt duft være en direkte vej til bestemte personer, steder eller begivenheder.
  • Lugte registreres i den ældste del af hjernen, der også bearbejder sult, søvn, drømme og seksualitetHjernen kan skelne mellem op mod 10.000 forskellige lugte.
  • Sommerens høje temperaturer gør dufte intense og lokale, imens vinterens kulde gør dem mere subtile. Til gengæld transporteres de længere rent geografisk.