Spøgelser på nettet

Forleden modtog jeg en mail fra LinkedIn. Nogen ville ’connecte’ med mig, som man siger på moderne socialmediedansk. Det vil man jo gerne, så jeg klikkede ja tak – og røg ind på siden med overskriften” People you may know”.  En længere liste med navne på personer som jeg måske gerne ville connecte med. En af dem var Bent Vesterberg. Og ja. Ham vil jeg rigtig gerne connecte med, men den det kan jeg ikke. For det er min far, og han er død.

Bøh....

Bøh….

Engang var spøgelser  noget, der rumsterede på gamle herregård, filmlærreder og allermest i fantasien. De fleste spøgelser var høflige nok til kun at vise sig om natten eller på meget øde stede, så man så sjældent et spøgelse. I dag ser jeg spøgelser hver dag. Bare på nettet. På facebook får jeg besked, når Alfred eller Rikke har fødselsdag. Det giver et gib i mig hver gang, for de lever ikke længere. Jeg får også at vide, at afdøde har ”liket” en eller anden side og nu får jeg så også invitationer til at connecte med døde mennesker på Linkedin.

I min fars tilfælde er det spam. I en lidt morbid form. Min far har med garanti aldrig nogensinde været på Linkedin. Han droppede sin mail engang i 2005 og kom aldrig på nettet igen, før han døde for halvandet år siden. Jeg ved ikke, hvordan tjenester og netværk som Linkedin får mailadresser til deres kundegenereringstricks, men det var ubehageligt at se min fars navn blive brugt på den måde. Og ærligt talt ikke særligt professionelt af Linkedin, der ellers har slået sig op på at være et professionelt og seriøst netværk

Ellers er det en naturlig udvikling. Med tiden vil de sociale medier og elektronisk netværk blive til digitale kirkegårde og livet på de sociale medier er jo også et liv og en form for eftermæle. Jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg har det med det. Slet ikke når min afdøde barndomsveninde pludselig spammer mig med links til et gratis headset. Eller billedet af en bar røv med et link til gratis porno…

Det kan også være meget smukt. Nogle gør profilen til et levende gravsted og en elektronisk mindeside. Et sted, hvor folk kan poste et par ord, dele nogle tanker eller sende en hilsen på mærkedage. Nogle sletter profilfotoet og lader resten stå, mens andre sletter alt. Og så er der nogen, der lader profilen stå som den var. Som om personen lige har rejst sig fra computeren og er gået ud for at smøre en ostemad.

Klikker man ind på siden har man fri adgang til fjollede fotos fra sommerferien, videoklip fra you tube med hunde, der danser eller børn, der falder ned fra en stol. Og den allersidste opdatering. Den står der til evig tid og minder os om, at ingen ved, hvornår det slutter.

På de sociale medier dør vi aldrig. Med mindre vi giver vores pårørende et password og retten til at slå os ihjel. Man kan selvfølgelig også bare lade være. Og håbe det sker en af de gode dage, så man kan checke ud med en nogenlunde begavet kommentar. Og ikke efter en overkæk fredagsbemærkning som: “Nå, men så vil jeg råbe p… og skride.”

Jeg ved ikke rigtigt, hvordan jeg har det med det. Har jeg lyst til at ende som Den Grå Dame, der rasler med mine digitale kæder på Facebook og hjemsøger mine venners profiler? Eller vil jeg bare ….forsvinde? Fra jorden og fra Facebook? Og hvad med de mennesker, jeg holder allermest af? Hvordan skal deres digitale eftermæle være?

Det vil jeg tænke over. Og det synes jeg også, du skal. Hvem skal være bobestyrer for dit digitale dødsbo? Er der mails i din indbakke, som du helst vil have for dig selv? Og hvem skal arve nøglerne til din Facebookprofil og rydde op efter dig på nettet?  Eller vil du bare  ”Die and let live”?

Din krop forsvinder med tiden. Det gør det digitale gravsted ikke.

Om bloggen: Vil du vide, når der er nyt på bloggen  – tilmeld dig oppe i højre hjørne. Du kan også følge bloggen på Facebooksiden: Verden ifølge Vesterberg
Du er meget velkommen til at kommentere, like eller dele.  Tak fordi du gider læser med.

 

6 Kommentarer

  1. Tak for et tankevækkende indlæg, og LinkedIns adfærd er mildest talt uprofessionel.

    Fornylig mistede jeg en bekendt, og der har de nærmeste været inde og slette alt på facebook. Jeg ved ikke om de havde nøglerne til “gravstedet” i forvejen, eller om de har bedt om dem fra facebook – noget jeg ikke ved om man kan.

    Jeg opdagede det fordi der pludselig dukkede en besked op i min strøm, der så ud til at komme fra den afdøde. I beskeden stod der at de nærmeste ville lukke profilen helt.

    Personligt ser jeg gerne at alt bliver bevaret, så man skal måske til at skrive et “profil-testamente”.

    1. Tak for din kommentar. Som pårørende kan man vist bede Facebook om at slette profilen, men nogen skal jo gøre det for os, hvis det er det, vi vil.

      Det er også derfor, det er vigtigt at vi tager stilling til det. Ellers bliver det bare endnu et svært valg som de mennesker, vi efterlader, skal tage stilling til. Og udføre i praksis. Interessant at du faktisk har taget stilling. Og bare af nysgerrighed – må jeg spørge, hvorfor du helst ser at alt bliver bevaret?

  2. Tak for et rigtig godt indlæg! Det er nemlig noget som jeg har tænkt over, uden at have aktivt taget stilling eller gjort noget ved det. Personligt vil jeg egentlig helst have, at min eksistens på nettet bliver slettet og ophører med det fysiske liv. Der er måske billeder som mine kære vil gemme, og det skal de være velkommen til. Ligesom man stadig gør med gennemgang af fotoalbum eller gamle breve. Når dette er gjort, må de gerne slette alt, så mit digitalt liv slutter af. Der er vist et par passwords og nogle instrukser der skal skrives ned nu ;-)

    1. Selv tak Ana. Jeg har også tænkt over det længe uden rigtigt at få gjort noget ved det. Må jeg spørge – hvorfor egentlig? Altså hvorfor vil du gerne have dit digitale liv sluttet af?
      Jeg har det lidt på samme måde som dig. Og går og tænker over, hvorfor jeg egentlig helst vil have det slettet. Et er private mails osv, men f.eks en Facebookprofil.. eller en blog? Det er jo OGSÅ en del af mig. Eller en side af mig. Er det bare fordi jeg helst have gjort rent bord eller er det for at slette alle spor .: ) ..?

  3. Det kan vaere, at flere vil have gavn af nedenstaaende link der forklarer hvordan man kan forholde sig til sociale medier efter doedsfald
    http://computer.howstuffworks.com/social-networking-death1.htm

    1. Hej Rikke. Tak for linket. God information og rart at vide, at der er nogle guidelines. I hvert fald for Facebook.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*
*