Tak til Debbie Ford

Debbie FordI dag rydder jeg bloggen for at give ordet til en af mine personlige heltinder – Debbie Ford. En spinkel kvinde med en stærk og vigtig stemme. En stemme, der for få dage siden blev stille og forsvandt efter års kamp mod kræft.

Jeg mødte den amerikanske forfatter, lifecoach og spirituelle lærer Debbie Ford to gange. Første gang som publikum til hendes første foredrag i Danmark, og anden gang i rollen som journalist for magasinet Psykologi. Begge gange gjorde hun ikke bare dybt indtryk på mig. Hun fik også skubbet til nogle brikker inde i mit hoved og måske endnu mere i min sjæl. Den virkning havde hun på mange. Det håber jeg også, hun gør i dette interview bragt i magasinet Psykologi, juli 2012.
Debbie Ford har brugt det meste af livet på at hive skyggesiderne ud af skabet og lære sig selv og andre, at sætte ord på skam, skyld og indre fortrængninger. Alligevel valgte hun i mange år at holde kampen mod sin sygdom for sig selv og sine allernærmeste. Det fortæller hun bl.a. om i dette interview, der også er et opgør med vores syn på cancer og de mange mennesker, der bliver ramt af den.

Tak fordi jeg fik lov til at give det budskab videre. Og alt det andet du har betydet for mig og mange andre. Og så giver jeg ordet til Debbie.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*
*