Undskyld – min hund er politisk ukorrekt

Når man har en hund, får man tit lyst til at sige undskyld. I hvert fald hvis man har en hund som Theo, der ikke er særligt politisk korrekt. Nærmest det modsatte. For nogle uger siden leverede jeg en klumme til magasinet Hunden – et medlemsblad for Dansk Kennel Klumme. Hunden. FotoKlub. Klummen er en offentlig undskyldning på min hunds vegne….

Se hele klummen her: Klumme, Hunden, DKK

Eller læs teksten herunder:

Undskyld

Jeg vil gerne have lov til at sige undskyld. Mest på hundens vegne. Min hund er et venligt og imødekommende væsen, men ikke særlig politisk korrekt. Overhovedet ikke. Hvis folk opfører sig usædvanligt eller træder lidt uden for normen, reagerer han med det samme. Det gælder desværre også folk, der halter, sidder i kørestol eller går med stok. Mennesker, der vir­ker uligevægtige, berusede eller på andre måder skiller sig ud fra flokken. På vores tur mødervi nogle gange en dame, der ikke bryder sig om hunde. Den slags mennesker fin­des jo, selv om det kan være svært for os hundeejere at forstå. Så snart hun ser mig og min lille krøllede skøde­ hund komme rundt om hjørnet i den anden ende af gaden, begynder det:
”Nå, der kommer du. Sådan en glad lille hund. Vi er da gode venner, er vi ikke, lille hund?”, mumler hun og begynder at læne sig fremover, mens hun går.

Hun gør det sikkert i et forsøg på at berolige hun­den og måske allermest sig selv, men det har den stik modsatte virkning. I hvert fald på Theo. Først undrer han sig over den mærkværdige opførsel, så knurrer han, og til sidst viser han tydeligt sin skepsis. I forbifarten fortæller damen, at hunde simpelthen ikke kan lide hende. Alle hunde reagerer sådan på hende. Næste gang må jeg forklare hende hvorfor. Og fortælle at det nok ville virke lidt bedre, hvis hun bare gik helt almindeligt forbi…

Når man bor lige midt i byen, møder man mange forskellige mennesker, og med en politisk ukorrekt hund kan det hurtigt blive pinligt. Som den aften hunden pludse­lig gøede rasende af en flok turister med meget mørk hud. ”Øh. I’m so sorry”, fremstammede jeg flovt og trak væk med dyret. Det er altså ikke, fordi min hund er racist eller særligt fordomsfuld. Han er bare skabt til at være på vagt og reagere, når noget ikke opfø­rer sig, som det plejer.

HUNDE FAKER IKKE
Hunde prøver generelt ikke at please el­ler fake. Kan de ikke lide lugten i bageriet eller vibrationerne fra andre hunde eller mennesker, viser de det meget tydeligt. Det kunne vi mennesker måske godt lære lidt af og lade være med at logre med halen, når vi mest har lyst til at vise tænder. Men det kan tydeligvis også blive for meget af det gode… Jeg ved ikke, om en hund kan trænes til et lidt bredere normbegreb, men vi skal nok prøve. Indtil da: undskyld.

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*
*