Vesterbro

Vi bor på Vesterbro. Den del af Vesterbro som ejendomsmæglerne beskriver sådan her :
“Det eftertragtede Vesterbro med masser af børnefamilier, trendy cafeer, barer og restauranter. Tæt på Tivoli og byens hippe bydel: Kødbyen. Du har byens puls lige uden for gadedøren”. 

IMG_1311Almindelige mennesker ville nok bare sige: den hårde ende af Vesterbro eller Istedgadekvarteret. Vi bor lige midt i det hele. Vores gade er et af forbindelsesleddene mellem det hippe Vesterbro og det hårde Vesterbro. I den ene ende af gaden handler man med delikatesser, øl brygget på egne bryggerier, te og engelske teboller. I den anden ende kan man købe kokain, rygeheroin og sex. Man kan sige meget om kvarteret, men man kommer aldrig til at kede sig, når man bor sådan et sted. Forleden oplevede jeg for eksempel det her:

Jeg gik gennem gården på vej mod gitterporten til Viktoriagade. To småforhutlede typer stod ude foran den port, der springer automatisk op, når nogen indefra gården trykker på knappen. “Pas lige på,” råbte jeg for lige at advare de to om at porten bag dem ville forsvinde.
“Hold dog din kæft, mand. Skrid med dig, ” råbte den ene tilbage.

“Nå, det må du sgu undskylde. Jeg ville sådan set bare advare dig om, at porten ville åbne,” prøvede jeg, men det gad han ikke rigtigt tale om.
“Bare skrid hjem med dig, mand. Du hører slet ikke til her på Vesterbro. Vi var her fandeme før dig…”.
Så blev jeg sgu sur: “Hey. Jeg var her faktisk i 1991. Jeg ved ikke, om du var her dengang,” råbte Heidi, 7 år og kørte rasende hen ad gaden på min cykel, mens jeg hvislede for mig selv: ‘Idiot. Han er garanteret fra Rødovre.’ – og blev i rigtig dårligt humør.

På en måde forstår jeg ham godt. Jeg er fra Helsingør og nej, jeg er ikke født på Vesterbro. Jeg har boet på Vesterbro i flere omgange – første gang for over 20 år siden – og nu bor jeg her så igen. I vores ejendom er vi  blevet “de gamle”. Min mand har boet i den samme lejlighed i 15 år og kan fortælle mange historier om de mennesker, der boede her dengang, han flyttede ind. Historier om ham der fik bank af sin kone med et strygejern. Eller andelsforeningens fordrukne formand, der fejrede sin fødselsdag med et stort stripteaseshow nede i gården.

Den slags ser vi ikke så meget af i dag. Nu er der halloweenfest, børnefødselsdage og grønt miljø i gården. Lejlighederne er overtaget af pæne unge mennesker i forældrekøbslejligheder med samtalekøkkener, designermøbler og urban kartoffeldyrkning ude på vores kæmpestore altaner. Nogle gange hører jeg de unge mennesker tale om “dem” og hvordan “de” skal holdes ude og det betyder dem udenfor gitterportene. Det lyder som om de taler om dyr. Og så forstår jeg godt, hvorfor ham den forhutlede type blev så vred.

Det er også nogle ret besværlige “naboer” vi har. De larmer, junker, sviner, slås, drikker og pisser i porten. De kan være søde, glade og venlige. De kan også være ubehagelige og skideirriterende, men de er her, og de var var her længe før Vesterbro blev sendt på afvænning og fik en kollektiv makeover. Før Vesterbro fik hipsterskæg og sprang ud med børnefamilier, grønt miljø i gården, roser i gitre foran gadedørene og designforretninger i sidegaderne.

Hvor skal de være, når det nye Vesterbro flytter borde, cortados og økologisk øl ud på gaderne, åbner pladebutikker og retrobørnetøjsforretninger? Hvor skal de være når  hipsterne flasher tatoveringer henover hele fortovet og de pæne mennesker spærrer sig selv inde bag gitterporte? Hvor skal de være med deres larm, rod, desperation og kamp for at overleve på gaden, mens vi andre hygger os på altanerne?
Hvis man vil bo på Vesterbro, så er de her også. Og selv om den forhutlede type uden for porten var både sur og ubehøvlet, så har han ret: De var her først.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*
*