Brasilien, reportage i ALT for damerne
Bæredygtig rejse:
Oplev regnskoven ombord på et skib.
At rejse på Amazonas er som at være midt i en dokumentarfilm. Men også i paradisets have med de lange, hvide sandbredder, der kan nydes fra en hængekøje på skibet Saude E Ale gria. Og så kan rejsen ovenikøbet foregå med god samvittighed, fordi den sker i tæt samarbejde med regn skovsfolket og på naturens præmisser. På ægte bæredygtig facon: Støt økologiske regnskovsprojekter mens du rejser gennem Brasilien i en hængekøje på et skib.
Reportage, Brasilien, Alt for Damerne
Mit hotelværelse er en hængekøje. Et stykke hvidt stof spændt ud over øverste dæk på et skib midt i Amazonas regnskov.Ved siden af hænger resten af rejseselskabet på række. En nøgen fod stikker frem fra en køje, og længere henne kommer en arm til syne. Resten er gemt i køjerne, der hænger tungt ned på midten og vugger frem og tilbage henover dækket. Et insekt summer. Det er eftermiddag ombord på skibet saude Alegria i brasiliens nordligste region, og Amazonas bliver hurtig for varm til andet end det – at hænge i skyggen, fordøje kokkens fiskeret, indtrykkene fra vandreture i regnskoven og livet i de små landsbysamfund langs floden…