Kurser

I samarbejde med bl.a. Skriveværkstedet tilbyder jeg følgende kurser og workshops i  2020.

Dans dig til et rytmisk sprog, 26 oktober Dansk Journalistforbund 

Dans dig til et rytmisk sprog, København, 14. november 2020

Et godt sprog handler også om musikalitet, sanselighed og rytme. Skrivedans er for dig, der trænger til at genopdage sproget, finde nye veje til din kreativitet eller arbejde med tekst på nye måder. Og have det sjovt imens. Med en kombination af verdens nemmeste danseform, GROOVE, afspænding og små skriveøvelser lader vi kroppen føre os ud på kreativitetens store dansegulv.

Vi kommer til at danse, ligge stille og lytte til musik og skrive frit til musik.
Du skal ikke præstere eller være dygtig. Du skal bare danse, nyde og lege med sproget.

Underviser: Heidi Vesterberg – journalist, forfatter og facilitator i danseformen GROOVE.
Der er plads til 12 deltagere og kun en workshop i 2020.

Dato: NB. NY DATO: 14 november 2020
Tid: 10.00 – 15.00, inkl. frokost
Sted: Workshoppen foregår i en dansesal  i København

Ja tak. Giv mig det kursus nu 

Pr for forfattere, København, 3. oktober 2020

Et kursus i hvordan du får din bog omtalt i medierne. Bogmarkedet er presset og læserne kommer ikke af sig selv. Med målrettet og strategisk pr kan du give din bog flere læsere, højere salgstal og forhåbentlig også et længere liv. På dette kursus får du personlig sparring af en erfaren journalist, en skabelon til en pressemeddelelse og tid til at arbejde med pr for din bog.

Du får også:
indblik i, hvordan medierne arbejder, og et sjældent kig ind i en journalistisk hjerne. Det gør dig i stand til selv at tage de journalistiske briller på, finde de gode historier i din bog og anrette dem på et  mediefad. Du får også viden om,
 hvordan man konkret tager kontakt til en journalist, og finder frem til et relevant medie.

Undervejs får du gode råd af en redaktør på et stort landsdækkende medie, der på video fortæller, hvad redaktionen lægger vægt på, og hvad der skal til at komme igennem med en historie. Efter kurset går du hjem med konkrete bud på historier om dit forfatterskab og masser af tips til et godt samarbejde med medierne.

Dato: 06 juni (er afholdt) + 3 okt, 2020
Tid: 10.00 – 15.00
Pris: 995 ,- kr.
Sted: Brolæggerstræde 6, 1211 København K

Tilmelding her

Et praktisk kursus i klummer – og andre korte, personlige tekster, København, 24. oktober 2020

Klummegenren er god træning for alle, der gerne vil styrke og lege med sproget. På dette kursus får du indblik i klummen som genre, og får inspiration, viden og gode råd om alt fra ideeudvikling til formidling. Vi sætter os til arbejdsbordet, og du får feedback på din egen klumme samt inspiration til at arbejde videre. Kurset er designet til alle der skriver korte, selvstændige tekster privat eller professionelt.
Tilmelding her

Se også Skriveværkstedets samlede kursuskatalog med nye datoer for kurser i alt fra manuskripter, plot, pr, markedsføring via sociale medier og boghandlersalg mv.