Har arbejdet med journalistik siden 2003. Det har altid været vigtigt for mig at give læseren inspiration, ny viden og stof til eftertanke. Mit mål med journalistikken er dybest set altid det samme. At rive en smule af væggen mellem mennesker ned, så vi får lidt mere indsigt, forståelse og viden om hinanden og det samfund, vi er en del af.
Jeg har leveret artikler til mange forskellige medier fra ALT for damerne til Finansforbundets fagblad FINANS, dagbladet Politiken mfl. Jeg skriver om det moderne menneskeliv i meget bred forstand: Livsstil, socialstof, arbejdsliv, kulturstof og psykologi. Rejsereportager og sundhed. Jeg laver også gerne virksomhedsportrætter, jubilæumsskrifter eller årsberetninger, der kombinerer faktuel viden med fortællende journalistik.
Referencer:
Magasinet Psykologi, Femina og ALT for damerne. Politikens kultursektion, Lørdagsliv og I Byen, Costume, Eurowoman, Ekstra Bladets lørdagsmagasin EKSTRA, Rejsemagasinet Opdag Verden, Finansforbundets fagblad FINANS og fagbladet Journalisten. Magasinet Adoption & Samfund.
Dansk Journalistforbund, DOA, A-kassen FTF-A, yogastudiet SenseS, A-kassen AJKS. Forlagene Rosinante & Co og Gyldendal Business.
Klummeskribent, ALT for damerne fra 2004 – 2009
Et par løse eksempler:
Beatmusikkens førstedame – et portræt af Danmarks første kvindelige musikjournalist Helle Hellmann
Helle Hellmann er Danmarks første kvindelige musikjournalist. Hun har interviewet nogle af verdens største rockikoner, længe før de blev legender. Fra Jimmi Hendrix til Frank Zappa. Den pensionerede Politiken-journalist er netop fyldt 70 år og har brugt det meste af sit liv på at fortælle og formidle. I dag øver hun sig i at være stille. Venlig og uden ord. Mød…
Københavnersnude – Et duftportræt af København
Lugten af København skifter med årstiden og hvert kvarter har sin helt egen duft. Derfor tog jeg dufteksperten Joel Leonard med på en tur gennem byen for at tegne et duftportræt af Kongens København. Det blev til en artikel i Politiken tilbage i 2005, og en af de historier, jeg har været allermest glad for at lave.…
Har du eller ER du dit arbejde?
Tema om passion og arbejdsliv. Magasinet Psykologi 2014. Caseinterview med arkitekten der blev postbud.
Familiehemmeligheder
Magasinet Psykologi, 2013. Alle familier har hemmeligheder. Nogle er tunge at bære og kan gå i arv gennem generationer. Andre binder familien sammen. Hvorfor har vi hemmeligheder, hvordan bliver vi påvirket af at leve med en hemmelighed, og hvornår bør vi bryde med dem?
Relationen mellem hund og menneske
Hundetema, magasinet Psykologi 2011 Psykologi er kravlet i hundekurven for at snuse til menneskets bedste ven og se nærmere på relationen mellem hund og menneske. Hvad er det, hunden betyder for mennesker, og er det sandt, at et dyr med pels og fire ben kan ligne sin ejer?
Rejsejournalistik
Ayurveda og yogaretreat i Sri Lanka. Magasinet Psykologi + Fit Living
Et yogaretreat på et ayurvedaresort på Sri Lanka er en stor oplevelse. Et udfordrende kurophold og en livgivende modgift mod det travle storbyliv med daglig massage, ayurvedisk kost, behandlinger og yoga. Allerede ved ankomsten bliver det klart, at Barberyn Reef Ayurveda Resort ikke er et helt almindeligt hotel. Receptionisten giver mig smilende nøglen til værelset med ordene:…
Danseferie på Lanzarote. Politikens rejsesektion
På Lanzarote er balkjole og høje hæle skiftet ud med træningstøj og solcreme. Ballroom Fitness på Club La Santa Sport Solen hænger som en stor og brændende varm lysekrone over det udendørs dansegulv med udsigt til vulkanøens bjerge. Musikerne sætter i med en vals, og 32 kvinder på gulvet ranker ryggen og indtager en elegant dansefatning…
Storbyguide: Dubai. Alt for damerne
Sol, shopping og store armbevægelser Læs: Guide til storbyen Dubai
Brasilien, reportage i ALT for damerne
Bæredygtig rejse: Oplev regnskoven ombord på et skib. At rejse på Amazonas er som at være midt i en dokumentarfilm. Men også i paradisets have med de lange, hvide sandbredder, der kan nydes fra en hængekøje på skibet Saude E Ale gria. Og så kan rejsen ovenikøbet foregå med god samvittighed, fordi den sker i tæt…